Et trygt rum
til at finde
fodfæste.
Klinikken drives af Jan Vestergaard — speciallæge i psykiatri, kognitiv psykoterapeut og klinisk sexolog. Behandlingen kombinerer samtale og medicin i et personligt og roligt forløb.
Der gives kun tid til patienter over 18 år med henvisning fra egen læge. Ventetiden på første samtale varierer meget, idet jeg selv visiterer alle henvisninger.
Forløbet består af en udredning for alle psykiatriske lidelser i ICD-10, efterfulgt af behandling eller viderevisitering. ADHD, angst og depression behandles som regel i forløbet i klinikken, mens for eksempel PTSD og personlighedsforstyrrelser viderevisiteres til behandling hos psykolog eller i Regionspsykiatrien. Behandling af psykiatriske lidelser er som regel en kombination af frivillig medicin, psykoedukation og livsstilsforandringer.
Behandling med erfaring og nærvær
Bag klinikken står en læge med 15 års erfaring og en personlig tilgang til hver enkelt patient.
En kombineret tilgang til psykisk velvære
Jeg behandler alle former for psykiske sygdomme og problemer — fra depression, angst og stress til søvnproblemer, kriser og afhængighed. Min behandling er en kombination af medicin, samtale og adfærdseksperimenter, tilpasset den enkelte.
Konsultationerne foregår primært via krypteret videoforbindelse på app'en MinLæge. Hvis du skal have udskrevet ADHD-medicin, kræver det altid fremmøde.
Udredningen tager typisk 2-5 konsultationer, og hele forløbet varer i alt ca. 10 konsultationer — i sjældne tilfælde op til 20. Alle forløb afsluttes med en epikrise til din egen læge.
Åbningstider og eventuel ferielukning fremgår altid af Sundhed.dk.
Ved behov for akut vurdering skal du henvende dig til den psykiatriske skadestue — ikke til klinikken.
Inden du kontakter sekretæren for at bestille tid, beder jeg dig læse om hvilken slags læge jeg er, og hvordan klinikken fungerer, så vi får det rette afsæt for et godt forløb.
Praktiske oplysninger
Om MinLæge-app'en
Dette er Regionernes app til krypteret kontakt mellem borgere og læger med ydernummer. Klinikkens adresse fremgår tydeligt i app'en, også selvom du har booket en videokonsultation. Brug en opdateret app, så du kan se dato og tid for din næste konsultation. Se guide til videokonsultation
Recepter og medicin
Recepter udstedes kun til patienter i forløb efter endt udredning. Der udskrives normalt kun medicin frem til næste konsultation. Ved akut mangel på medicin kontaktes klinikken via sekretær eller e-mailkonsultation.
Udeblivelser og afbud
Meld afbud i god tid, så der kan laves en aftale med en anden patient. Du kan altid få flyttet din tid via sekretær eller e-mailkonsultation. Ved gentagne udeblivelser afsluttes patienten uden varsel.
Erklæringshonorar
For erklæringer, der ikke betales af anden instans, opkræves et honorar efter individuel vurdering.
Klagemuligheder
Er du utilfreds med et forløb, kan du læse om dine klagemuligheder hos Styrelsen for Patientklager. Se klagemuligheder på borger.dk
Til ny patient
Henvisning fra egen læge og alder over 18 år bliver altid tjekket, og der indhentes samtykke til at opstarte forløbet, inden dato og tid for din første samtale aftales med sekretæren.
Tag fat i klinikken
Sekretæren tager imod tidsbestillinger og praktiske spørgsmål.